Undervisningsforløb, Links og Kreativt hjørne

Archive for the ‘IT og medier’ Category

Mindmeister

På skolen har vi fået taget Mindmeister i brug – herligt med et skoleår, hvor vi kan bruge det uden beregning. Håber, mine kolleger også tager det til sig, da det er et godt redskab til mindmapping – både i klasseregi og i projektarbejde.

Eleverne er også vilde med programmet, de synes, det er fedt at kunne embedde videoer og billeder i mindmappet, samt kunne linke til forskellige sites. Mindmeister er altså et program med mange muligheder, hvor mindmaps’ene kan deles med mulighed for at læse og/eller redigere mindmappet.

 

 

 

 

 

 

 

For de tilmeldte skoler kan der arbejdes frit i Mindmeister med adgang via uni-login. Der er ikke tale om en del af Skoletube-rækken, men det er de samme folk som står bag lanceringen af programmet MED UNI-LOGIN.

Mindmeister maps – kan være meget omfattende, men kan samtidig exporteres til fx. Power Point eller som billedfil – herunder ser du mit mindmap om Læringscentret og web 2.0

Så det er bare med at komme igang. På Laerit har de lavet videovejledninger til programmet.

http://www.skoletube.dk/player/player.swf?config=http://www.skoletube.dk/nuevo/econfig.php?key=9528ee02b3d56e5ed479%26guide=0

http://www.laerit.dk/wp-content/plugins/laeritvideo/player/player.swf 

Reklamer

Skoleblogs.dk

Den tredie del af Laerit-forlaget er Skoleblogs.dk.

skoleblogs kan eleverne lave deres egne blogs og skolewikis, eller læreren kan oprette en klasse eller lærerblog, mens Læringscentret kan lave deres egen PLC-blog.

Du kan se videovejledninger herom på Laerit eller i Skoletube. Direkte links under læringscenter og klasseblog følger.

Læringscentret

Jeg har oprettet en blog til læringscentret, her kan man finde oplysninger om nye bøger, udstillinger, konkurrencer, nye teknologier, vores abonnementer og meget andet. Sitet er ikke helt opdateret, men det kommer i løbet af den næste uge, hvor du bl.a. vil kunne finde nyt om vores Halloween udstilling og konkurrencer samt følge med i Mobil-projektet som kører i november måned. Du vil også kunne finde oplysninger om november måneds forfatter.

Bloggen er lige til at oprette, men tager tid at opdatere løbende. Eleverne på mellemtrinnet har dog givet udtryk for at det er rart at kunne finde skolens abonnementer et sted – hvilket mine kolleger er enige om, da de ikke altid kan huske, hvilke programmer vi har. Når siden er indlæst, kan du ved at holde musen hen over abonnementer se, hvilke vi har. Ved at klikke på abonnementet får du oplysninger herom:

Hvis du vil oprette en Læringscenter blog, kan jeg anbefale, at du ser Laerit’s videoer

Klassebloggen

3. klasse har deres egen klasseblog, her samler vi de it-projekter de laver, samt diskuterer forskellige udsagn – herunder “Hvad er en god bog?”

Du vælger selv, hvordan temaet på siden skal være/opbygningen på siden – der er mange muligheder.

Så det er bare med at komme igang 🙂

Hvad kan en klasseblog også bruges til?

Herunder kan du se, hvad man kan bruge en klasseblog til – i Animoto-videoen, som er fundet på Skoletubes åbne kanal:

http://www.skoletube.dk/player/player.swf?config=http://www.skoletube.dk/nuevo/econfig.php?key=287d03117846a49a7f43%26guide=0

Laerit.dk

 

 

 

Laerit.dk er den første del af de tre koncepter, som hører ind under Laerit forlaget.

 

Laerit.dk består fx. af en række videovejledninger – siden er stadig rimelig ny, da den blev lanceret efter sommerferien, og det er ikke alt indhold, som er blevet flyttet til det nye site – dette skyldes nok nærmere at nye videovejledninger indenfor programmerne er på vej. De gamle vejledninger kan stadig ses på: Laerit.dk/old

Du kan finde en række informationer på sitet.

Didaktisk inspiration:

Men du kan også finde toppen af poppen, altså hvilke programmer er mest brugt/set i denne uge eller måned, samt finde de gode gamle goodies, som stadig har stor relevans. Så det er bare med at komme i gang.

På lærit.dk kan du finde vejledninger til Skoletube, Skoleblogs, Skoleintra og meget andet.

 

Her har I et par

eksempler om Pixton

 

 

 

 

 

Videovejledningerne er meget grundige, og de er lige til at gå til, så hop ud i at prøve dig frem, vejledningerne skal nok guide dig fra A-Z.

Skoletube.dk

Skoletube er en palette af muligheder til brug i undervisningen. Skoletube hører indunder Laerit abonnementet. Hvis du vil vide mere om Laerit, så se det kommende indlægget herom herom. Et abonnement du kan bruge uni-login til. Alle programmerne gemmer i Skoletube. Har du ikke abonnement, kan du oprette dig som bruger af de enkelte programmer, dog med begrænsede muligheder.

Paletten af Skoletube programmer er bred, og der kommer løbende nye til:

  • Jaycut (videoredigeingsprogram)
  • Pixton (tegneserie creator)
  • Animoto (video/slideshow)
  • XtraNormal (
  • Screencast (videovejledninger)
  • Tiki Toki (tidslinie værktøj)
  • Voicethread (undervisningsværktøj – med diskussion af elever)
  • Myna (lydstudie)

Til hvert program findes en introduktionsvideo og en række videovejledninger, det er lige til at gå til, så det er bare med at komme igang. Hvis din skole ikke har abonnement, kan det stadig lade sig gøre at se introduktionsvideoen, så du kan få en ide om, hvordan og til hvad programmet kan bruges.

I løbet af dagen vil jeg lave indlæg om de enkelte teknologier, samt dele mine små kreationer samt ideer til, hvordan de kan inddrages i undervisningen. Så hold øje med kommende indlæg, hvis du vil vide mere.

 

Audioboo.fm

I min klasse har vi før efterårsferien arbejdet med programmet Audioboo.fm. Eleverne lavede boganmeldelser til inspiration for hinanden. Alle boganmeldelser blev lagt på Klassens blog, men disse er låst, så det kun er elever og forældre, som har adgang hertil.

Nogle elever var i begyndelsen nervøse overfor at skulle indtale, vi legede de første par gange med programmet, men herefter var eleverne trygge og gik i gang med deres optagelser. Alle elever valgte en bog ud, som de øvede sig på at læse op fra, ligesom de forberedte, hvad de skulle fortælle. Det kan være en rigtig god idé at skrive stikord ned til, hvad det er, man gerne vil sige. Nogle elever var meget kritisk med deres optagelser, og det tog derfor længere tid for dem.

Inden eleverne gik i gang, vidste jeg dem, hvordan programmet fungerer. Jeg tog en tilfældig bog i klassen og lavede min egen optagelse, hvorefter vi hørte den sammen og gennemgik, hvad jeg kunne gøre bedre. Audioboo.fm kræver Flash installeret.

Herunder kan du høre min indtalelse:

Næste gang:

En anden gang vil jeg få eleverne til at tage et billede, som de uploader i audioboo’en, da de ligeså godt kan få den visuelle del med. Desuden vil jeg få eleverne til at hjælpe hinanden med at gemme Audioboo’en og uploade den på vores klasseblog via deres uni-login.

Storybird.com eller Moglue.com – Skriv historier

Allerede sidste skoleår præsenterede jeg mine elever for Storybird – et fantastisk program til at lave sine egne historier med mange,  flotte illustrationer at vælge imellem.

Eleverne kan desuden maile de færdige historier til deres forældre/bedsteforældre via mail.

En anden mulighed er Moglue – et program jeg er stødt på i Classroom 2.0 – et globalt mødested undervisere.

Moglue er en interaktiv e-book builder, hvor du selv kan tilføje dine egne illustrationer. Problemet er dog, at eleverne skal være 13 år for at oprette en konto, hvilket betyder, at jeg ikke kan gøre brug heraf i indskolingen.

Moglue kan også bruges på mobilen, tablet m.m.

I gang med blogging igen

Så kom jeg endelig igang med min blogging igen efter en længere pause.

Jeg vil forsøge at få delt nogle af de mange teknologier og projekter jeg har arbejdet med i denne mellemliggende tid. Men kom endelig med indspark og ideer. Det kan være du kender teknologier, som det kunne være interessant at bruge i stedet for.

Mine favorit web 2.0 teknologier vil først blive opdateret i næste uge, men i denne weekend og frem over skulle der gerne komme mange flere indspark fra min ånd af.

Jeg ser frem til at blogge og dele min viden. Men vil forsøge at lave indsparkene korte, og ikke som  længere romaner. Modsætningen i min url og overskrift skyldes, at jeg imellemtiden er blevet gift.